Har du nogensinde oplevet at dit liv i en bestemt kategori, på næsten forudsigelig vis, skifter mellem at fungere og ikke fungere – næsten som om du kører op og ned i livets rutsjebane?
Måske svinger du mellem at spise sundt og træne regelmæssigt, og at overgive dig til slik og fastfood og fysisk inaktivitet. Eller måske svinger din indsats som selvstændig mellem masser af opgaver og god indtjening, og masser tid til ingenting og lavvande i kassen.
Forklaringen kan være simpel. Du har en eller flere konflikter i dine værdier og det kan ofte enten være handlingslammende eller skabe den føromtalte rutsjebaneeffekt. Dine personlige værdier er nemlig det blueprint, du lever dit liv efter. De motiverer dig og hjælper dig til at træffe dine valg og evaluere dine resultater. Kort sagt, de er fundamentet for dit liv.
“When your values are clear to you, making decisions becomes easier.” (Roy E. Disney)
I NLP har vi en unik proces til at arbejde med værdier på, hvor vi kan afdække de indre konflikter, man ellers aldrig ville få øje på. Dette er utroligt powerfuldt. Mange mennesker oplever en øjeblikkelig befrielse og evne til at bevæge sig fremad i livet, efter at have været igennem processen. Værdier i NLP er:
- Neurologiske filtre der hjælper os til at afgøre relevans
- Personlige kriterier for succes på et givent område
- Associeret til tilstande/følelser i kroppen
- Motivation til at handle
Eller sagt på en anden måde. En værdi er et begreb eller en kort sætning som fortæller om noget vi værdsætter. Det er dét, vi i virkeligheden stræber efter at opnå når vi sætter mål. Måske ønsker vi en ny bolig for at kunne give vores børn nogle trygge rammer. Måske ønsker vi en speciel bil for at være i kontakt med vores indre legebarn. Måske ønsker vi at tabe 20 kilo for ikke at udvikle sygdom.
“Price is what you pay. Value is what you get.” Warren Buffett
De fleste mennesker opererer med to sæt værdier, de ‘tænkte’ og de ‘følte’. De tænkte værdier er dem, vi konstruerer mentalt fordi vi synes de lyder godt (eller fordi vores arbejdsplads hævder at ‘fra nu af er det vores værdier’). Det er vores ‘burde-‘ og ‘skulle-værdier’ og verden ville da være et fantastisk sted (måske), hvis vi bare kunne konstruere et nyt sæt værdier oppe i hovedet. Dette er desværre ikke muligt, da vi ikke kan huske alle de regler, som det jo på den måde ender med at blive til.
Vores følte værdier er psykologisk set, en koncentreret opsummering af vores personlige historie med alt hvad det indebærer. De indeholder alt det vi ønsker at opleve og alt det vi ikke ønsker opleve, og derfor er værdiprocessen så utroligt smuk og effektiv. Undervejs i processen får du nemlig mulighed for at erkende og heale de begivenheder som har skabt de konflikter, der holder dig tilbage.
“Dine følte værdier er – på godt og ondt – den mest autentiske repræsentation af dit sande selv.” (Pete Andersen)
I NLP ønsker vi kun at arbejde de følte værdier da de per definition er forbundet til vores følelser og derfor med det, der driver vores adfærd. Det første trin i værdiprocessen er derfor at uddrage 5-7 værdier eller indtil klienten begynder at gentage sig selv. Det kan være på et bestemt område af livet eller på et mål.
Næste punkt er at hjælpe klienten til at prioritere sine værdier. Det giver god beslutningskraft når man er sikker på hvad der er vigtigst, næstvigtigst, tredjevigtigst osv. Her er bruger vi med omhu et spørgsmål, der kræver at værdien er følt og ikke tænkt. På den måde får vi det mest autentiske svar.
På dette tidspunkt kender vi klientens ‘værdihieraki’. I NLP ser vi dette hieraki som den ‘udviklingsstige’, det enkelte menneske i løbet af livet klatrer op ad mod realiseringen af hans/hendes fulde potentiale. Der hvor der er konflikter i værdihierakiet mangler der trin på stigen, hvilket betyder at rejsen går i sta på det stadie.
Værdiprocessen tester værdihierakiet på tre forskellige måder. På denne måder finder vi altid de konflikter, der afholder den enkelte fra at komme videre på deres rejse. Når vi har hjulpet klienten til en forløsning, starter vi forfra med uddragelse og prioritering af værdier. På dette tidspunkt bliver de fleste voldsomt overrasket! På det tidspunkt ser personens værdihieraki ofte helt anderledes og langt mere harmonisk ud…
Værdiprocessen er et af de avancerede værktøjer, du får med når du deltager på en NLP Master. Plus selvfølgelig, den befrielse det er selv at opleve processen! Mange coaches der har lært denne proces, bruger den hver eneste gang, de starter en ny klient op.
OBS: Har du lyst til at dele dette indlæg på din Facebook så brug kommentarfeltet længere nede. Har du lyst til at dele det på LinkedIn, så klik på LinkedIn knappen øverst til højre i indlægget.
Speak Your Mind