3 ideer til mindre stress med NLP

Vi lever i en spændende tid fyldt med uendeligt mange muligheder og informationer, og vi har aldrig arbejdet så lidt som vi gør nu. Alligevel har vi aldrig før set så mange der går ned med stress. Hvorfor mon det er sådan?

Måske fordi vi mennesker ikke véd hvordan vi skal leve i en verden med så mange muligheder. Det hele er kommet så hurtigt at vores neurologiske filtres ‘kriterier for relevans’ ikke er blevet opdateret til at kunne forholde sig til nutidens kolossale informationsmængde. Derfor søger de fleste af os stadig at få det HELE med, i stedet for ‘blot’ at få det VIGTIGE med. Her er hvad den østrigske filosof og forfatter Peter Drucker tænkte om den moderne tid (han døde i 2005 men så allerede dengang tendensen):

“In a few hundred years, when the history of our time will be written from a long-term perspective, it is likely that the most important event historians will see is not technology, not the Internet, not e-commerce. It is an unprecedented change in the human condition. For the first time – literally – substantial and rapidly growing numbers of people have choices. For the first time, they will have to manage themselves. And society is totally unprepared for it.”

Sagen er at vores hjerne har en begrænset kapacitet. Ikke i intelligens, kreativitet og empati, men i hvor meget vi kan være opmærksomme på ad gangen. Forskerne kalder denne kapacitet for ‘båndbredde’. I NLP har man i mange år sagt at det bevidste sind kan håndtere 5-7 ‘bidder’ af information ad gangen, men nyere forskning viser at det nok i virkeligheden er mindre end tre (og kun én når der er pres på). Desværre har vi ikke lært at passe på vores båndbredde fordi tidligere var det ikke specielt nødvendigt.

Vi multitasker ikke fordi det gør os mere produktive, men fordi vi er dårlige til at koncentrere os.

Et eksempel på dette er hvis du kører på en mørk villavej og leder efter et bestemt husnr, så skruer du ned for musikken for bedre at kunne koncentrere dig. Det gør du fordi du er ved at løbe tør for båndbredde, når du både skal køre bilen, kigge efter husnumre og lytte til musik (3 ting). Så fjerner du selvfølgelig den mindst nødvendige. Kom selv i tanke om flere situationer hvor du er ved at løbe tør for båndbredde.

Det pudsige er at mange af dem der hører om vores begrænsede båndbredde, mener at det gælder ikke dem. Desværre viser forskningen at lige præcis dem der tænker sådan, netop er de dårligste til at multitaske. Vi multitasker nemlig ikke fordi det gør os mere produktive. Vi gør det fordi vi er dårlige til at koncentrere os.

You cannot overestimate the unimportance of practically everything.” (Greg McKeown in Essentialism: The Disciplined Pursuit of Less)

Stress på arbejdspladsen skyldes således ikke kun, at der er for meget at lave, men også at der er for mange skift og for meget, vi skal forholde os til. Det samme gælder i dit privatliv. Begge dele er med til at øge belastningen på din båndbredde, og når det har stået på i lang tid, bliver det til stress. Generelt set vil du være bedst tjent med at gøre en opgave færdig før du starter på den næste.

Så hvordan skaber vi et liv for os selv og andre, der respekterer at vores hjerne har en begrænset båndbredde? Her er nogle ideer:

Lav en ‘Not to do liste’

Hvis du vil have mindre stress, skal du ikke fylde mere på! Du skal fjerne ting efter devisen ‘Less is More’. Derfor skal du lave en ‘not-to-do-liste’ med de gøremål, som belaster din båndbredde uden at du får noget vigtigt igen. Huskereglen er at langt det meste af hvad vi foretager os er – i det store billede – komplet ligegyldigt. Om 10 år fra nu, tror du stadig du vil synes at det afsnit af den Netflix-serie var så pokkers vigtigt? Sikkert ikke. Og når det handler om ledelse, hvordan kan du reducere presset på dine medarbejderes båndbredde? Hvad er absolut nødvendigt for dem at vide og hvor enkelt kan det formidles?

Tag Nej-hatten pa

Hvis du vil mindske din stress er NEJ det allervigtigste ord! Lær at sige nej til det meste. Sig nej til flere opgaver på jobbet. Sig nej til at børnene skal gå til flere ting. Sig nej til bestyrelsesposten i idrætsforeningen. Sig nej, nej, nej! Sat på spidsen skal du lære at sige nej til det meste, for at have tid til det vigtige. Hvis det er svært for dig at sige nej så vind tid ved fx at sige ‘må jeg lige vende tilbage på den, jeg skal lige tjekke min kalender og mit bagland’. Så får du tid til tænke over hvordan du siger nej – og passer bedre på dig selv. Og lige én fra på jobbet: ‘Det er fint chef, men min arbejdstid er allerede fuldkommen fyldt op, så hvis jeg skal udføre denne nye opgave nu, hvilken anden opgave vil du så have jeg lader ligge?’

Tag en ‘informationsfaste’

Før vi fik 30 kanaler og streaming-TV, mobiltelefoner og sociale medier havde vi ikke så meget brug for at holde igen med stimuli. Det har vi nu! Og bare rolig. Du går ikke glip af noget. Det meste af den information der cirkulerer i aviser, tv og på sociale medier er komplet ligegyldigt – men den belaster din båndbredde og konsumerer din tid. Heldigvis er du selv herre over hvad du bruger din båndbredde og din tid på. Sluk TV’et eller endnu bedre; sælg det! Lad mobilen ligger i bilen når du går en tur på stranden, når du spiser og når du motionerer. Fordyb dig i det du laver i stedet for hele tiden have antennerne ude, for ikke at gå glip af noget. Og når du gør noget, koncentrer dig og gør kun det.

OBS: Har du lyst til at dele dette indlæg på din Facebook så brug kommentarfeltet længere nede. Har du lyst til at dele det på LinkedIn, så klik på LinkedIn knappen øverst til højre i indlægget.


Tilmeld dig her og få Ebogen 'Din Personlige Vej til SUCCES' (værdi 139,-) gratis:

Om Pete Andersen

Pete Andersen er internationelt certificeret Life Coach, NLP-træner og forfatter til flere bøger og CD’er om udvikling og succes. Han har været selvstændig med egen kursus-, coaching-, og forlagsvirksomhed det meste af sit liv. Se mere på peteandersen.dk

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.