NLP er et avanceret kommunikationsværktøj der kan hjælpe dig til at forstå og blive forstået bedre, og generelt at interagere bedre med alle typer af mennesker.
Og fordi kommunikation er fællesnævneren i alt hvad der foregår mennesker imellem, så kan din tilegnelse af NLP ikke undgå at styrke dig og dine resultater på alle områder.
1. At skabe tillid hos andre
Tillid mellem mennesker handler om at møde hinanden hvor vi er. Lidt som hvis du løber sammen med en ven og egentligt sagtens kan løbe hurtigere end ham, men alligevel vælger at afpasse dit tempo efter hvor hurtigt han løber.
2. At se det gode i andre
I NLP lærer du med simple spørgsmål at adskille menneskers intention fra deres adfærd. På den måde kan du altid kan holde menneskers værd højt mens du udfordrer deres adfærd. Sandheden er nemlig at al adfærd har en positiv bagvedliggende intention.
3. At respektere menneskers forskellighed
Når du forstår hvor subjektiv og farvet af personlige faktorer vores opfattelse af livet er, får du automatisk en større respekt for menneskers historier og deres valg. På det tidspunkt ved du også, at du ikke længere kan antage at andre ser det samme som dig, men må spørge hvis du vil vide.
4. At kommunikere bedre
I NLP arbejder vi med strategisk kommunikation. Det betyder at vi har et konkret formål med vores kommunikation, og derfor også kan teste om modtageren har har forstået budskabet, eller om vi skal kommunikere igen på en anden måde. Derfor kommer vi altid i mål med vores budskab.
5. At afklare misforståelser
Når du ved hvor mange ting der kan gå galt i kommunikation, holder du op med at antage at du ved hvad andre mener når de ikke kommunikerer klart. I stedet lærer du at stille præcise spørgsmål indtil du ved med sikkerhed at du ved.
“Take advantage of every opportunity to practice your communication skills so that when important occasions arise, you will have the gift, the style, the sharpness, the clarity, and the emotions to affect other people…” (Jim Rohn)
6. At udfordre begrænsende overbevisninger
En begrænsende overbevisning holder aldrig til en grundig udforskning. Og i NLP lærer du at stille de spørgsmål der får sikkerheden i vores begrænsninger til at smuldre. Det genopretter sandheden om dig som et helt og stærkt menneske med utallige muligheder.
7. At vide hvad du vil med dit liv
Mange mennesker bruger en stor del af deres liv på at undgå at gentage visse smertefulde oplevelser. Med NLP kan vi fjerne smerten i den slags oplevelser, så vi ikke længere behøver at bruge vores energi på at undgå noget, men istedet kan bruge den på at opnå noget.
8. At sætte mål og nå dem hurtigere
I NLP har vi en række specifikke kriterier som skal være opfyldt for at de mål vi sætter er operationelle. Det betyder at vi undervejs mod målet kan evaluere vores fremskridt og justere vores indsats hvis det viser sig nødvendigt. Dermed findes der ikke længere fiasko, højst forsinkelser.
9. At bruge dit potentiale bedre
Efterhånden som flere og flere af dine begrænsende overbevisninger og regler falder til jorden, og du får større indblik i dit menneskelige potentiale, kan du begynde at tage bedre og mere kvalificerede valg i retning af at realisere dine allerstørste drømme…
10. At blive en bedre coach
Hvis du ønsker at hjælpe andre gennem coaching, får du i NLP en lang række effektive værktøjer til lynhurtigt at hjælpe mennesker af med temaer der begrænser dem i deres livsudfoldelse; angst, traumer, stress, fobier, konflikter, negative overbevisninger m.m.
Speak Your Mind